Et stolt malerfirma grundlagt i 1989 af - nårh ja - Carsten Sørensen! Alle årene en succes indtil et fejlslagen projekt for nogle år siden førte til konkurs. Men med det gode rygte på hånden lykkes det med hjælp fra andre at blive i gamet. Så i dag er virksomheden meget bevidst om at vise og fortælle alle de gode sider, og det er vi med til at udpensle…
Da vi blev involveret, havde vi kun et fredet logo at arbejde ud fra, og det satte os på en hård prøve. Lidt firseragtig syntes vi umiddelbart om udtrykket, til vi fik tænkt mere over det. For gul, rød og blå er netop de farver, der når de blandes, kan blive til alle regnbuens farver. Altså et stærkt udtryksmiddel for en malermester.
Se med herunder, hvordan vi grafisk greb deres website an. Bl.a. med en ny foto-serie og en total gennemskrivning af virksomheden og dens ydelser.