Metropol Ure & Smykker er en veldrevet B2C-forretning med både butik og webshop. Her handler kunderne med hhv. rigtige urmagere og ekspedienter, der er specialister i guld, sølv og ædelstene. Forretningen blev etableret i 00’erne, og ånden har altid været at følge med udviklingen igennem fx input og inspiration fra diverse netværk. – Efter vores mening helt nødvendigt, når man har navn under betydningen, ’storby med international slagkraft’.
Som bureau er vi selv med i forskellige netværk for erhvervsdrivende, og det er ’guld’. Det var nemlig sådan vores relation til Metropol Ure & Smykker begyndte. Først i det små med en justering af logoet. Senere fik vi den betydelige opgave at styre forretningens profil på bl.a. de sociale medier. Faktisk med op til flere daglige opslag.