Kunde: Syntegon

Når det ikke kun er en fordel at være verdensomspændende

Syntegon udvikler og producerer automatiserede anlæg til montage og pakning af medicinalartikler. Virksomheden servicerer fødevare- og medicinalindustrien overalt i verden, og Syntegon har derfor afdeling i tyve lande. Også i Danmark i den lille by, Sandved.
Der – på fabrikken og i administrationen har de behov for endnu flere dygtige hoveder og hænder. Men hvordan får man hul igennem til nye kollegaer, når man umiddelbart ser lidt for stor og fremmed ud? Det har vi hjulpet med at bløde op.

 

Vi har ifm. virksomhedens nye rekrutteringssatsning udarbejdet en filmisk fortælling i flere versioner. Konkret har vi defineret drejebog og speak i 2 sprog, stået for optagelser-, klippe- og lydarbejde. Resultatet kan ses på tværs af Syntegons egne online-profiler og i begrænset periode i udvalgte biografer.

”Allerede efter det første møde, der foregik online, havde jeg oplevelsen af at være i gode samt kompetente hænder. Energiniveauet var højt, kemien klikkede og der var en strøm af gode ideer. FS2 var lydhøre og udfordrede os samtidig, ligesom de i hele processen har været meget fleksible. Dette var vigtigt for os, idet vores koncern er stor og flere har skullet høres og tilgodeses undervejs. På toppen af kransekagen står selvfølgelig vores flotte rekrutteringsfilm, som vi føler os sikre på at få gavn af - ”What’s not to like?! Jeg vil uden tvivl benytte mig af FS2 til lignende fremtidige projekter.”

Paulina S. Vølund
Marketingchef, Syntegon

 

 

 

Profilfilm

 

 

Kort udgave til biografreklame

Det vi kan hjælpe dig med

Websites  .  Sociale medier  .  Grafisk design  .  Tekst & koncept  .  Film & animation  .  Fotografering