Nyhedsarkiv

Rå tryksag gav Dan-Element opmærksomhed og anerkendelse
11-06-2015

FS2 opsætning for Dan-Element scorer topplacering i effekttest

Råt design og en flot opsætning gav Dan-Element opmærksomhed

Når vi hos FS2 opsætter en annonce for en kunde, bliver den gennemarbejdet til mindste detalje. I samarbejde med den enkelte kunde, gør vi meget ud af at billeder, tekst og farver passer i tråd med virksomheden, målgruppen og budskabets formål.

 

Danelements annonce, som er opsat af FS2s AD'er Brian Olesen, høster nu stor ros af testkonceptet Checkpoint, som udarbejdes af Due & Partners.
Formålet med undersøgelsen har været, at kortlægge annoncens erindringsværdi og evne til at bringe læseren gennem de 4 punkter i AIDA modellen, som er Attention, Interest, Desire og Action.

 

Testen er blevet udarbejdet på baggrund af 14 annonceindrykninger i fagbladet Licitationen i perioden 10.-12. marts 2015. Respondenterne har været en udvalgt gruppe af Licitationens læsere.
Konklusionen på testresultaterne, som Due & Partners udtrykker det er blandt andet, at Danelement annoncen er en man bemærker, læser og husker. Annoncen har skabt opmærksomhed fra hele 69% af respondenterne og især erindringsværdien på 42% kaldes imponerende, og er det højeste resultat i testen af de 14 annoncer, hvilket viser at annoncen er god til at brande virksomheden.

 

Kontakt Brian Olesen, hvis I også ønsker en annonce med gennemslagskraft og stor erindringsværdi.